Sommerhus med pool tæt ved Ebeltoft på Mols udlejes privat! 

Poolhus 50 meter fra havet med panoramaudsigt over Århusbugten udlejes  privat og billigt til 8-10 personer. Luksushus med alt i udstyr ved Skødshoved Strand.
Bedre beliggenhed kan man kun vanskeligt forestille sig med Dronning Margrethes sommerbolig Marselisborg Slot lysende hvidt til os tværs over Århusbugtens blå vand 8 km borte. Det smukke træhus er nænsomt opført på en stor udsigtsgrund omgivet af lav bevoksning og enkeltstående høje fyrretræer. Huset er placeret perfekt for sol og hav mod sydvest og er badet i lys. Det ligger kun et stenkast fra den gode og børnevenlige sandstrand.

Fra vores sommerhus er der en pragtfuld udsigt over havet med Århus som baggrund. Tæt ved ligger en hyggelig lystbådehavn med masser af atmosfære, hvor lokalbefolkningen  bader, fisker, surfer eller bare sidder og hygger sig over en øl,  en is eller en middag på det  gamle badehotel.  Fra sommerhuset er der rig mulighed for at opleve den uberørte natur på Mols eller besøge Ebeltoft med dens pulserende mondæne feriestemning.

Mail English Deutsch