Om huset

Dette skønne poolhus på 145 m2 er beliggende på en 3700 m2stor strandgrund. Foran ligger havet et stenkast borte. Vi bruger selv huset størsteparten af året, hvilket vi håber kan ses af indretning, hygge og comfort i modsætning til et rent udlejningshus mere kolde upersonlige indretning.

Vores fritidshus består af 45 m2 stue kombineret med køkken, der af en halvmur er opdelt i en spiseafdeling og en forsænket pejsestueafdeling. Køkkenet er naturligvis udstyret med elkomfur, opvaskemaskine og stort køleskab med fryser på særskilt 50 liter.

Fra stuen er der udgang til en sydvestvendt 85 m2 stor terrasse. Fra terrasse og hus er der panoramaudsigt over Århusbugten, hvor man kan følge det smukke hav og skibene herpå. Der er en østvendt terrasse på 25 m2. Begge med tilhørende havestole og liggestole.

Opvarmningen er med El gulvvarme og El radiatorer. Derudover er der supplerende varme fra 3 varmepumper og supplerende Solcelleanlæg og brændeovn.

Poolrummet på 30 m2 er af et glasparti adskilt fra stuen. Swimmingpoolen på 18 m2 er udstyret med modstrømningsanlæg eller svømmetræner. Der er også et boblende spabad.

Ved husets store og indbydende badeværelse er der indrettet en herlig sauna. I badeværelset er der vaskemaskine og tørretumbler. Hertil kommer et gæstetoilet.

De tre soveværelser er indrettet med en dobbeltseng i to værelser og to enkeltsenge i det sidste. På den 18 m2 store delvist lukkede hems kan der sove 2-4 personer.

Gæstehytte med el-varme til 1-2 personer kan lejes for 200 kroner pr. dag herudover efter aftale.

Der forefindes trådløs hurtig fiber-internet, hvor koden står på modem,  farve-TV med parabolantenne, stereoanlæg med CD, microbølgeovn, brændeovn, høj barnestol og sandkasse. På grunden er der legehus med rutschebane og en lille fodboldbane.
Robåd kan særskilt lejes for 200 kroner pr. uge. Kano for 400 kr pr uge.